Der er normalt uddannede instruktører tilstede, som kan give nye skytter
grundlæggende kendskab til hvordan man skyder med pistol.
Prøveskydning skal dog altid aftales forud før møde på skydebanen.
Instruktørerne hjælper også øvede skytter med fejlretning og instruktion i
skydeteknik. Klubben har et lille udvalg af pistoler som kan lånes.
Der er mulighed for at deltage i konkurrencer, i klubben og i andre foreninger,
såvel i landsdelen som på landsplan, både individuelt og holdskydning.
For pistolskytter er der stor forskel på aktiviteterne i sommer- og vinterhalvåret.
I vinterperioden trænes skydefærdigheder og præcision på 15meter
indendørsbane.
Vi bruger dels kaliber 22 i en standard pistol, dels luftpistol med komprimeret luft.
Luftpistolen er i modsætning til, hvad de fleste tror, den mest præcise.
Om sommeren trænes der på 25 meter udendørs bane. Her trænes både
præcisionskydning
og hurtigskydning i forskellige dicipliner. Skydning kan her også foregå med
grovvåben.
Mange skytter i kluben " brænder " for terrænskydning. Stævnerne afvikles typisk
på de militære skydeområder. Der skydes på forskellige farvede og størrelser
skiver på afstande fra få meter til mere end 100 meter.
der forekommer opdukkende, forsvindende og bevægelige skiver. Det hele foregår
på tid, typisk 5 skud på 10 sekunder. Det kræver at teknikken grundlæggende er i
orden. Hvor baneskydning er spændende, er terrænskydning også sjov skydning.
Køreturene til stævner rundt om i landet - primært jylland - giver også rig lejlighed til
socialt samvær og godmodige drillerier.